Nyheder 2014

Nyheder 2014

Vi runder året af med at ønske alle fra nær og fjern et rigtig godt nytår, med tak for mange dejlige oplevelser og fine resultater i 2014. Vi tænker også tilbage på et år, hvor vi modtog 9 dejlige hvalpe efter Pipa og Broadlaw Dirk. Det var en af de største oplevelser i år.

18.12.2014 Pipa 3.v. med CK

Nuthatch Blue Sky Pipa har haft et fantastisk efterår, hun har i alt gået 4 danske A-prøver, deltaget i 4 finaler og blev vinderplaceret på 3 og er nu kvalificeret til Eliteprøven 2015.

Nyder dette billede, som også prydede forsiden af Retrieveren i oktober. Foto: Sanne Kolind, Wiegaarden

25.11.2014 Michnos Friend Joey Tribbiani på Åben A på Egebjerggaard

Så var det Kristians tur til at stille vækkeuret meget tidligt og drage mod Nordfyn til Åben A med Joey. Prøven blev afholdt af Raceledelsen for Labrador.

Joey gik en rigtig fin prøve og kom hjem med en flot kritik og en fin 1. præmie.

28.9.2014 Blackthorn Quando bestået brugsprøve og Bedste Hund

Blackthorn Quando har i dag været på sin første officielle prøve - brugsprøven og bestod med maksimum point og titlen som bedste hund.

25.9.2014 Nuthatch Blue Sky Pipa Field Trial Winner i England

Pipa har i dag skrevet et stykke dansk historie ved, som den så vidt vi ved, første danske hund, at vinde en engelsk Field Trial. Prøven blev afholdt af Northern Golden Retriever Association (åben for alle racer). Det var en ubegribelig og stor oplevelse, 14 hunde på walk up på agerhøns, og det blev en herlig og uforglemmelig del af en fantastisk ferie i England sammen med Falcon og Helen Gram Debuse, Norge.


Placerede på prøven var:

FTW Nuthatch Blue Sky Pipa& Luise

Kilnpotlees Harris Hawk & John Cardo

Labdom Ruddy & Wayne Mitchell

13.9.2014 Nye Izar-hvalpe

NJCH DKBRCH Michnos Izar er i nat blevet far til et flot kuld hvalpe hos Flemming Mathiesen, Kennel Chokolabs, hvor dejlige Wilma har født 7 flotte hvalpe. Se mere på www.chokolabs.dk

6.-7.9.2014 Norsk Retriever Mesterskab

Denne weekend stod i norsk tegn, idet vi for første gang i flere år deltog i det norske mesterskab afholdt i Rena nord for Oslo. Den norske Retriever Klub er af en beskeden størelse, men de formår at afholde prøver i stort format! 200 hunde deltog i lørdagens WT, og søndag var så selve mesterskabet, hvor de bedste unghunde og elitehunde var udtaget fra lørdagens prøve.


Vi stillede NJCH DKBRCH Michnos Izar og Nuthatch Blue Sky Pipa i vinderklassen, og Michnos Friend Joey Tribbiani i åben. Alle tre hunde gennemførte lørdagens poster med flotte point, og Izar kvalificerede sig til semifinalen, Pipa manglede få point i at gå med. Izar og Kristian gjorde det godt, men mistede desværre en fugl på seminfinalens post 2. Flot var det uanset.


Hvad der var lige så godt var gensynet med Grønnemand - Møgelholts Sound of Jubula Lettie (ovenstående foto) og med Silke, Møgelholts Sound of Strix Aluco, som stortrives på sin egen herregård.

24.8.2014 WT-Weekend i det midtjyske

Vi deltog i denne weekend på Centrum/Midtjyllands WT-weekend. Lørdag individuel WT og søndag WT for hold, hvor vi dannede hold med Peter Abel. Pipa, Bolo og Joey gennemførte alle den individuelle WT, og søndag blev det til en flot placering som 4. vindere.

Tak til alle sponsorer og ikke mindst til de to arrangerende regioner.


5. - 6.7.2015 IWT - International Working Test

Danmark var i år vært for IWT, som blev afholdt i Midtjylland. Kristian og Izar kvalificerede sig til at repræsentere Danmark og Pipa og Luise deltog på free team.

Kristian dannede hold med Azumi/Fin Mikkelsen og Webley/Steen Bisgaard

Luise dannede hold med Gismo/Morten Rasmussen og Lærkeredens Sejer/Peter Abel

Freeteamet lå lørdag på en 5. plads, men sluttede midt i feltet efter søndagens poster. Det er ok, når konkurrencen kommer fra nogle af Europas stærkeste hunde:-)

21.6.2014 Retrievermesterskabet 2014

Nuthatch Blue Sky Pipa og NJCH Michnos Izar deltog med førere på dette års flotte mesterskab arrangeret på vanlig vis af Region Syddanmark.


Det var flotte og regulære poster og efter lørdagens poster var både Pipa og Izar kvalificeret til semifinalerne. Begge klarede semifinalen og Pipa blev udtaget til den endelige finale med 6 hunde i alt. Det var stort.

Desværre kostede den sidste fugl vinderplaceringen, men glæden ved at resultatet holder ved:-)

7.6.2014 DM for Hold

Igen i år var Kristian og Michnos Izar med til at repræsentere Nordjylland ved DM for Hold, som I år blev afviklet i et fantastisk terræn. En flot prøve gennemført af Region Fyn og alle deres hjælpere. Nordjylland tog hjem med en flot sølvmedalje, lige efter Nordsjælland som løb med guldet, og fulgt af Centrum, som tog bronzen.

Izar blev "Skyttens Valg" på post 3 - tak til Sporty Gundogs for den flotte præmie.


24.5.2014 WT i det Nordjyske

Bilen blev i dag pakket med 4 hunde og retning mod working test i Nordjylland.

Michnos Izar blev WT3 i vinder, Pipa bestod vinder. Joey blev WT6 i åben.


Forårshvalpe

Pipa fødte 26.2.2014 9 levende sorte guldkumper og vi har i foråret nydt vores allerførste kuld hvalpe her på matriklen. Der er masser af billeder under Hvalpe 2014.

Mens vi venter på foråret...

Blackthorn Quando soler sig i vintersolen.


Michnos Friend Joye Tribbiani har bestået kvalifikationsprøven og blev WT1 i åben klasse på Ørumgaard.


NJCH DKBRCH Michnos Izar fik udmærkelse på Mock Trial på Fyn og blev 4.v. med CK på B-prøven på Møllerup.

Den søde ventetid

Nuthatch Blue Sky Pipa er parret med Broadlaw Dirk fra Kennel Batmoors. Hvalpe ventes ultimo Februar og vi glæder os enormt.