Nyheder '21

Nyheder 2021

GODT NYTÅR 


Vi ønsker alle vores venner og familie en rigtig godt nytår ✨ Må det blive lige som I drømmer om og fyldt med glæde og lykke.


Vi kigger tilbage på et år, som har fyldt os med en hel masse oplevelser. Langt de fleste fantastiske og livgivende men også et par, som vi gerne havde været foruden. Først af alt har 2021 været et år, hvor hundene igen gjorde os stolte. Quando og Twite har gjort os ære på de internationale konkurrencer på IWT i Ungarn, og Brahetrolleborg Game fair. I begge konkurrencer sluttede vi lige udenfor præmierækken som nr. 4 og 5. men vi er utrolig stolte af at slå til internationalt. Twite har haft en forrygende sæson, hvor hun både vandt Certifikat på B-prøve og vandt en working test for at slutte året som 4. vinder på Eliteprøven på Ravnholt. Det er virkelig morsomt at stå med vores eget opdræt.


De unge hunde har også alle tre gjort det flot. Både Blackthorn Icatch og Blackthorn Daylight er igennem åben klasse A og B og kvalificeret til vinderklasse. Qash blev nr. 2 til Unghundemesterskabet og har fået flotte 1. præmier i begynder og tilmed også som bedste hund.  Det bliver en spændende sæson ´22, som vi går i møde med dem.


Skår i glæden har der desværre også været. Værst af alt var at miste Amber 4 år gammel på grund af en forandret bugspytkirtel. Frygtelig trist og et tomrum efter hende, som var i sin bedste alder. Michnos Izar forlod os først på året med 13,5 år på bagen. Han efterlader os med mange dejlige minder såvel som hans datter Amber og deres afkom. Vi har også sagt farvel til vores to gamle heste – et kapitel på Møgelholt stutteri er hermed lukket.


På reproduktionssiden er der igen sket lidt. Møgelholts Fox in Amber fik et dejligt kuld hvalpe på 7 stk. i sommers. Leacaz Skylark fødte juleaftensdag, som hun havde lovet os, et fint kuld hvalpe, hvor vi nu har 6 dejlige propper, der knirker i kassen. Vi glæder os til at beholde en af dem. Daylight er netop scannet drægtig, og vi glæder os til endnu et dejligt kuld hvalpe. I foråret havde vi glæden af at have Blackthorn Aruna stående til avl og havde mange dejlige tæver til parring ved ham.


2022 ser vi frem til med forventning om rigtig mange dejlige timer og stunder med venner, familie – med og uden hunde. Vi håber at det må blive helt fantastisk.


Godt nytår alle sammen💖

Liv i hvalpekassen


Leacaz Skylark fødte 24.12.2021 et dejligt kuld hvalpe. Vi glæder os til at se dem vokse til og beholde en ny lille pige selv. 


Blackthorn Daylight er scannet drægtig og hendes hvalpe forventes primo ferbuar 2022.

Der bliver liv og glade dage i 2022🖤

Læs mere under hvalpe

Twite 4. vinder på eliteprøven


Den største prøve i Dansk Retriever Klub er uden tvivl eliteprøven. I år 2 dage på Ravnholt Gods. Twite gjorde familien ære og sluttede som 4. vinder i et stærkt felt af Danmarks bedste hunde - og en enkelt fra Sverige. Sidste endte som vinder af prøven.

Vi er så stolte 💥

Blackthorn Daylight

-

Har også været dygtig!

Åben A i Bredebro er gennemført med en flot 1. præmie.

Blackthorn I-Catch på åben A


En herlig dag, ænder og krikænder i luften på Nørre Holmgaard. I-Catch gik til en flot 1. præmie og blev tilmed Guns Choice.


Blackthorn I-Catch har også deltaget på Nordjysk Markeringsmesterskab. Her blev hun flot 2. vinder.


I markeringsmesterskabets unghundemesterskab blev Amber-datteren Fox in Daylight også nr. 2. Flot først af Michael.

Internationale successer


Ham Q og Hende Twite🧡🖤

De to hunde har givet os alverdens bedste oplevelser. I år har været helt exceptionel med en lang række af oplevelser. Begge hunde har vist en stabilitet og rutine, som bare er fantastisk. At vi kan have oplevelserne sammen - Kristian og jeg gør det kun sjovere. 

#Dummyshoppen og #Petland har sponsoreret os med flot tøj og dummyveste. Tusind tak👌




Brahetrolleborg Gamefair 2021


Det var 2. gang gamefairen blev afviklet, og i år med endnu flere fede oplevelser for publikum og endnu flere deltog i den internationale Profine Nations Cup.

Vi var på hvert vores hold. Kristians team sluttede på en flot 4. plads og Luises på en flot 5. plads. 




IWT 2021 Ungarn

I ungarn gik det løs med 38 tilmeldte hold, her var vi på hold sammen og sammen med Flemming Nøhr med sin dygtige Woody. Efter lørdagens stolpe ud på posterne fik vi spændt hjelmen og sluttede på en flot 4. plads søndag.




Hold WT 2021

DRK's traditionelle Hold WT blev holdt i Bække og her dannede vi hold sammen med Jens Jørgensen. En fantastisk dag, hvor vi sluttede som 2. vindere.

Twite og Luise blev nr. 2 individuelt og tilmed judges choice på post 1. 



Blackthorn I-Catch - en forrygende sæson


I-Catch har debuteret i åben klasse og hvilken sæson hun har haft:

2 x Bedste hund i åben klasse B

WT 1 working test åben klasse


Vi glæder os til at se hende på åben klasse a



Blackthorn Daylight


Har færdiggjort åbenklasse B og nu venter åben klasse A. Vi håber, at vi når det inden løbetiden sætter ind. Vi planlægger et spændende kuld hvalpe på Daylight og Skylark. Læs mere her 

Asaga Hunt for Qash på farten


Quandosønnen Qash har vokset sig stor og stærk i 2021, og han tegner rigtig godt. I 2021 er han startet på B-prøve i begynderklasse og har 3 flotte 1. præmier og en Bedste Hund tilmed. Den sidste høstede han på DRK's unghundemesterskab, hvor han også blev 2. vinder.


Sundshedsresultaterne tikkede også ind i foråret. Heldigsvis med dejlige svar: 

Hofter AA

Albuer 00 

Amber - Jagt forbi 🧡🍂


Vi har mistet Amber! 

I umiddelbar forlængelse af sit hvalpekuld blev Amber syg, mistrivedes og var uden appetit. En lang udredning blev gennemført og det viste sig, at det var bugspytkirtlen, som var voldsomt forandret. Prognosen for Amber var meget dårlig og hun fik fred. 


Det har taget os lang tid at få det bearbejdet, så ung og fin. 4 år blev Amber, mor til 2 kuld hvalpe og Kristians trofaste jagtkammerat. Vi ved, at det er sådan det er, men vi savner hende meget alligevel. 


RIP lille Amber 🧡

7 dejlige hvalpe


7 skønne hvalpe blev født d. 27. maj. 3 tæver og 4 hanhunde. Faderen er naturligvis Blackthorn Russki.  De er flyttet til dejlige hjem, der hver især giver dem en tryg og aktiv hverdag. Vi elsker at høre nyt fra dem. 


Se billeder af hvalpene her eller på facebook

Blackthorn Aruna - Russki til avlstjeneste


Vores gode ven Rita Kökeny, Blackthorn Gundogs, viste os den store tillid at sætte Russki til avlstjeneste her hos os vinter og foråret over. Vi glæder os over at en række tæveejere benyttede ham og at der nu er mange dejlige hvalpe efter ham også i DK. 


Russki imponerede os med sit dejlige væsen, gik lige ind i flokken og delte kurv og sofa med alle de andre hunde. 


Russki kan fremover følges hjemme i Ungarn:

Blackthorn Gundogs

Møgelholts Painted Black Twite


Åbnede sin sæson med et brag 💥


Vinder B: 1. vinder med CERT

Working Test: 1. vinder


Det blev på alle måder starten på en sæson, som i den grad har været forrygende. Twite har vist en flot stabilitet og glæden ved at arbejde med en datter af Pipa gør det endnu sjovere. 

DKBRCH NOJCH Michnos Izar


Vores helt egen legende, Michnos Izar, har i en alder af 13,5 år takket af. Himlen har fået en ny stjerne. 


Man vænner sig aldrig til at sige farvel. Izar efterlader os med et hav af gode minder. Om medaljer fra DM for hold, om IWT, om prøver i indland og udland, om en masse dejlige hvalpe og ikke mindst om hans fantastiske temperament som sjældent findes bedre. 

Han var en ener ❤